Tirsdag, 2. juni 2020

Nyheder Lokalhistorisk Arkiv

Vadum Lokalhistorisk Arkiv afholdt åbent hus

Vadum Lokalhistorisk Arkiv afholdt åbent hus.

Lørdag d. 14. november var der traditionen tro indbudt til åbent hus i Vadum Lokalhistorisk Arkiv; i år havde vi lavet en udstilling som vi kaldte ”Tøj og tekstiler i 100 år”, og knap 30 gæster valgte at bruge deres eftermiddag i arkivet.

I forhallen var der lavet en blivende udstilling i vores glasmontre, hvor der er sjaler, mamelukker og andre beklædningsdele, som blev brugt for mange år siden, men er fuldstændige ukendte i dag.

Vi startede eftermiddagen med at vise billeder af statelige damer i flotte kjoler for 100 år siden og frem til i dag; der var også fokus på børnenes skoletøj gennem de mange år og meget mere.

Endelig havde Birthe og de andre medhjælpere lavet en udstilling i arkivet, hvor man beundrede den gamle håndarbejdskunst, broderier m.m. Vi havde ligeledes iklædt en lånt gine en folkedanser- dragt i dagens anledning.

Derefter var der kaffebord, og så var der ellers fri diskussion, om hvad de forskellige gæster kunne huske fra dengang, og vi fornemmede at man hyggede sig sammen, inden eftermiddagen sluttede.

Fra Arkivet side vil vi gerne takke for det flotte fremmøde, og samtidig gøre opmærksom på at vi har åbent hver tirsdag eftermiddag, hvor det er nemmere at hjælpe de enkelte besøgende med netop det de søger.  

 

Fra Lokalhistorisk Arkiv

 

”Åbent hus” gav ”fuldt hus”
 
Vadum Lokalhistorisk Arkiv afholdt lør. d. 12. nov. åbent hus, i lighed med mange andre arkiver i Danmark.
     Vi havde i år valgt et tema som hed ”Byfester og forårsmarkeder i Vadum i 1980erne”, årsagen var, at vi i arkivet har fået en gammel VHS video, som afdøde Ole Larsen havde optaget. Denne video havde vi fået digitaliseret og klippet, og derfor ville vi gerne vise den frem.
      Eftermiddagen startede med en kort velkomst af Lars Jørgen Nielsen, hvorefter Karen Marie Christensen fortalte om de mange minder hun havde fra afholdelse af byfester i årenes løb. Derefter startede forevisningen af videoen, som varede 1 time, så blev der serveret kaffe og lagkage, og snakken gik lystig ved bordene, idet der var mange som havde fået genopfrisket nogle minder ved at se videoen.
    Der var mødt 40 gæster op til vores åben hus, og for de fleste vedkomne blev de ca. 3 timer; det er derfor vores indtryk, at vi havde fundet et emne som vakte interesse hos vores gæster.
    Lokalhistorisk Arkiv har som bekendt en glasmontre i forhallen, vi har for vane at skifte udstillingen en gang om året, og lige nu kan anbefales at se den flotte udstilling af dåbskjoler m.m. som Birthe og Birgith har lavet. Endelig har vi stadig 10 eksemplarer af Aalborg Arkivernes bog ”Billeder og beretninger”, som vi sælger for 100 kr. stk.
    Til slut vil vi fra Arkivets side takke for den store opbakning, og minde om at vi stadig som sædvanlig har åbent hver tirsdag eftermiddag.
 
                                                                           Vadum Lokalhistorisk Arkiv

Åben hus i Vadum Lokalhistorisk Arkiv

 

Åben hus i Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 
Lørdag d. 13. nov. havde Arkivet ”Åben Hus ”, i den anledning var der lavet nye udstillinger, bl.a. i forhallen hvor vores glasmontre viser Oldemors gamle køkkenrekvisitter, mange af dem har vi lånt hos Otto Nielsen, Vadum Traktormuseum. I arkivet var der lavet en fotoudstilling i anledningen af Vadum Kro`s 100 års jubilæum, og en fotoudstilling fra ”Fogedgården”.
Dørene blev åbnet kl. 13.00 og der var besøg fra starten, kl. 13.30 bød Lars Jørgen Nielsen velkommen, og han benyttede samtidig lejligheden til at fortælle lidt om årets gang, hvor man i årets løb havde modtaget ca. 40 forskellige afleveringer; det var også positivt, at der var besøgende næsten hver tirsdag eftermiddag.      Der var en særlig velkomst til Ulf Jessen fra Nørhalne, som havde lovet at underholde en god times tid.

Vadum sogns Syge og Begravelseskasse

Fra Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 
 
Vadum sogns Syge og Begravelseskasse af 1. marts 1887
 
Når vi kigger i vores gemmer på arkivet, finder vi mange gamle foreningsprotokoller; den ældste starter i 1887 og er starten på det, der blev til Vadum Sygekasse, og som virkede indtil sygekasseforeninger som sådant blev nedlagt.

Efterlysning fra Lokalhistorisk Arkiv

Vadum Lokalhistorisk Arkiv har modtaget et billede af et fodboldhold fra Vadum Boldklub.
Vores nuværende Vadum Idrætsforening blev startet i 1955, idet man dengang lagde 2 idrætsklubber sammen; det drejede sig om Vadum Gymnastikforening og Vadum Boldklub.
Vadum Gymnastikforening blev startet i 1923, og i øvrigt har vi både protokoller og billeder fra den forening; til gengæld har vi indtil nu ikke haft noget overhovedet fra Vadum Boldklub.
Derfor er vi også meget glade for billedet, men vi ved ikke ret meget om dette og må derfor gætte. Vores gæt er at billedet er fra perioden 1945-1948, og stedet hvor man spillede fodbold dengang vist nok var imellem Vadumgård og Kræmmergården.
Med hensyn til navne på spillerne har vi 4 sikre, nemlig bagerste række nr. 2 fra venstre Aksel Kronholm født i Vejlen 1918, hvor hans forældre havde et landbrug. Dernæst nr. 4 fra venstre Tinus Nielsen (Tinse);. midter rækken yderst til højre Anthon Skov; forreste række yderst til højre Holger Mikkelsen.
Vi håber der er nogle der ved mere end vi gør, og vi vil gerne kontaktes enten i arkivet, eller på telefon 20774353 eller 98296466. Hvis der findes billeder, vil vi gerne kopiere dem, så vi kan få udbygget vores viden til gavn for andre.
Med venlig hilsen
For Vadum Lokalhistorisk Arkiv
Lars Jørgen Nielsen